TEMA: SOL
Forårssolen lokker med lys og varme og bringer glade smil hos de fleste efter en lang, mørk og kold vinter. Men lad dig ikke narre – forårssolen er lumsk. Ligeså skøn, som den føles, ligeså farlig er den for vores vinterblege hud. Hav solcremen parat når foråret melder sig – din hud vil takke dig for det mange år fremover.

Beskyt din hud mod solen
Det er nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens fire solråd: siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge:
SIESTA Giv solen en frokostpause mellem 12-15, når UV-indexet er 3 eller derover SOLHAT Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til med tøj og hat, når solen står højest. SOLCREME Brug altid rigeligt med faktor 15 og husk, at lige meget, hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege. Vandfast solcreme anbefales. SLUK SOLARIET De kunstige stråler øger markant risikoen for kræft i huden. Og jo yngre du er – desto mere udsat er du.

Børnene er særligt udsatte
Solbeskyttelse er særlig vigtigt i forhold til børn. Jo oftere man udsættes for UV-stråling og solskoldninger i barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet.
Og husk, at solcreme forlænger hverken den tid du eller dit barn, kan være i solen. Den sikrer blot, at I er beskyttet mod UVstråling på den rigtige måde i et begrænset tidsrum.
Læs mere om Solkampagnen fra Kræftens Bekæmpelse i det seneste nummer af apotek LIGE HER…

|